Nielsen, Kristian, Håndbog i B. S. Ingemanns Liv og Forfatterskab. I-II. 2009. 488 og 415 s. (B. S. Ingemann-Selskabets skriftserie, 10-11.)
2008Reinecke-Wilkendorff, Nicolas, “Paa Jorden Salighed er Brøde. Om B. S. Ingemanns ’Varners pöetiske Vandringer. Et romantisk Digt’”. Danske Studier, 2008, s. 111-49.2007Petersen, Anne-Marie, ”Vinter hos Brorson og Ingemann”. Hymnologi, XXXVI, 2007, s. 87-92.2006Nielsen, Kristian, Bibliografi over B. S. Ingemanns Forfatterskab. 2006. 509 s. (B. S. Ingemann-Selskabets skriftserie, 7.) (Incl. fortegnelse over litteratur om BSI, s. 305-71.) (Anm.: Aage Jørgensen, Nordica, 25, 2008, s. 161-75.)2004Richard, Anne Birgitte, ”Nu alle Jordens børn deres øjne opslaa – . Erindring, barnlighed og musik i Ingemanns morgen- og aftensange”. Spring, 21, 2004, s. 50-59. Zer¬lang, Martin, ”Ingemann og Weyse. Med særligt henblik på B.S. Ingemanns ’Landsbybørnene’”. Spring, 21, 2004, s. 38-49.2003Balling, Jakob, “Ingemann 200 år”. I hans: Historisk kristendom. Artikler og afhandlinger i udvalg. 2003. S. 275-77. (< Dansk Kirketidende, 141, 1989, s. 180-81.)Holm, Kirsten Jensen, Folkekær og dogmatisk ukorrekt. En undersøgelse af B. S. Ingemanns kristendom. 2003. 173 s. (B. S. Ingemann-Selskabets skriftserie, 5.)(Anm.: Peter Balslev-Clausen, Hymnologiske Meddelelser, XXXIV; 2005, s. 258-60.)Hvidberg-Hansen, Gertrud, m.fl. (red.), Miroirs du ciel. Variations sur le ciel dans la peinture danoise 1770-1880. Paris, 2003. 150 s. (Heri: Niels Kofoed, ”B. S. Ingemann et la théorie de la formation des nuages”, s. 11-29; B. S. Ingemann, ”Le ciel nuaguex ou la théorie de la formation des nuages de Luke Howard, conçue comme une forme d’images pour la poésie naturelle. Sept poèmes lyriques”, s. 31-41.)2002Hvidberg-Hansen, Gertrud (red.), Himlens spejl. Skyer og vejrlig i dansk maleri 1770-1880. 2002. 215 s. (Heri bl.a.: Niels Kofoed, “Om B. S. Ingemann og skyformationslæren”, s. 13-25; B. S. Ingemann, “Skyhimlen eller Den Luke-Howardske Skyformationslære betragtet som Billedform for Naturpoesien”, s. 29-49; Gertrud Hvidberg-Hansen, “Himlen nær. Skystudier og naturpoesi”, s. 53-78, spec. s. 67-69.)Jensen, Steen, ”Ingemanns ؔ. Jul i Sorø, 2002, s. 15. (Om fotografi af Richard Hansen, ca. 1895.)Kofoed, Niels, Magiens Poetik. Den litterære fejde i 1831 mellem B. S. Ingemann og H. C. Ørsted i idéhistorisk og filosofisk perspektiv. 2002. 216 s.2000Dahl, Per, "B. S. Ingemanns gendigtning af Davids 23. salme". I: Nordisk litteratur og mentalitet. 2000. S. 159-67.1999Eriksen, Nicolai, "Mellem kosmos og fædreland. Et blik på B. S. Ingemanns salmer og historiske romaner". Transfiguration, I:1, 1999, s. 87-116.1998Gjesing, Knud Bjarne, »Den indre revolte. B. S. Ingemann: 'Sphinxen'«. I: *Læsninger i dansk litteratur 1820-1900. 1998. S. 9-25, 331-32.Petersen, Anne, »Skiftingemotivet i 'De Underjordiske'. Det folkloristiske grundlag i Ingemanns bornholmske eventyr fra 1817«. Folk og Kultur, 1998, s. 9-17.1997Dahl, Per, »'Oc hand ligner sig ved it Faar'. B. S. Ingemanns gendigtning af Davids 23. salme«. Fønix, XXI:2, 1997, s. 2-21.Høgel, Sten, ”’… den Barnet særegne Inderlighed og ukunstlede Hjertelighed’. Omkring Morgensange for Børn, 1837, af B. S. Ingemann og C. E. F. Weyse”. I: Niels Krabbe (red.), Musik i København. Studier i Københavns musikhistorie i det 19. og 20. århundrede. 1997. S. 48-88.1996Høgel, Sten, ”The Sun Arises In the East. The Morning Songs for Children, 1837, by B. S. Ingemann and C. E. F. Weyse”. Musik & Forskning, 21 [= Music in Copenhagen. Studies in the Musical Life of Copenhagen in the 19th and 20th Centuries, ed. Niels Krabbe], 1996, s. 49-92.Kofoed, Niels, Den ukendte Ingemann. Intertekstuelle problemer og arketypiske mønstre i B. S. Ingemanns forfatterskab. 1996. 270 s. (Anm.: Henrik Schovsbo, Bogens Verden, 1996, s. 361-64.)Lundgreen-Nielsen, Flemming, »Den fortrængte Ingemann«. I: *Som Runer paa Blad. 1996. S. 75-92.Masát, András, »Verdiformidling og kjønnsrolle i det danske kunsteventyret. Tre eventyr av Ingemann«. I: *Litteratur og kjønn i Norden. 1996. S. 91-99.1995Lyster, Jens, »'Han har Himmerigs dør oplukt'«. Hymnologiske Meddelelser, XXIV, 1995, s. 193-202. (Om den pågældende metafor hos Ingemann og andre.)1994Bækdorf, Elna, ”B. S. Ingemann, Tankebreve fra en Afdød, 1855. Et bidrag til tidens apokalyptiske tænkning”. Kirkehistoriske Samlinger, 1994, s. 35-80. (Også som efterskrift til 1995-udgaven af Tankebreve.)Doctermann, Dina, "En gådefuld historie. Om B. S. Ingemanns 'Glasskabet' (fra 1847)". BUM, XII:2, 1994, s. 29-31.1993Tomlinson, Alan, »Familien Ingemann og de underjordiske«. Jul i Sorø, XXXXI, 1993, s. 17-20.1992Arnheim, Louise & Lena Kristensen, Registrant over B. S. Ingemann og Lucie Ingemann, f. Mandix papirer og bøger i offentlige samlinger. 1992. 146 s. (Det kongelige Bibliotek. Indsigt. Håndskrift¬samlingens arkivregistraturer, 3.) (Knud Bøgh, ”B. S. Ingemann på Det kongelige Bibliotek og på Sorø Akademi”, s. 7-16.) Torm, Helge, ”Lucie Ingemanns altertavler til Sorø Kirke”. Jul i Sorø, 1992, s. 12-15. (Jf. Knud Munck, ”Sjælen stiger opad […]”, Roskilde Stiftsblad, 49, 1998, s. 68-75.)1991Andersen, Jørn Erslev, "Ole Navnløses folkeklassiker. Vi synger nr. 300 en gang til". Højskolebladet, 1991, s. 539-42. (Cf. hertil Poul Dam s. 608.)Bugge, K. E., "'Et Glimt fra Paradisets Kyst'. Iagttagelser vedrørende B. S. Ingemanns skoletid 1800-1806". Uddannelseshistorie, XXV, 1991, s. 31-39. (Også, med titlen Skole, dannelse, samfund, udgivet som festskrift til Vagn Skovgaard-Petersen på 60-årsdagen 31.5.1991.)Dahlerup, Ulla, ”Vi synger nr. 300, ’I sne står urt og busk i skjul’”. Højskolebladet, 116, 1991, s. 325-26. Licht, Merete, "B. S. Ingemann transatlantisk". Magasin fra Det kongelige Bibliotek, V:4, 1991, s. 3-13. (Om Walt Whitmans fascination af "Erik Menveds Barndom".)Torm, Helge (red.), Sorø Amts Museum – i felten med spade og båndoptager. Jubilæumsskrift i anledning af museets 75-årige beståen den 25. juni 1991. 1991. 208 s. (Heri: Jan Nørgaard Petersen, ”Ingemann og hans første digtsamlinger. En undersøgelse af den unge Ingemanns inspirationskilder”, s. 147-75; Helge Torm, ”På tæt hold af Ingemanns. Eline Langes barndomserindringer fra Sorø”, s. 177-88.)1990Barkhausen, Karl Ludwig, ”John Hardman, Bernhard S. Ingemann und E. T. A. Hoffmann”. Mitteilungen der E.T.A. Hoffmann-Gesellschaft, 36, 1990, s. 24-35.Brandt, Jørgen Gustava, "En skitse om B. S. Ingemann". I hans: *Mit indre marked. 1990. S. 231-43. ( < Stiftsbog og landemodeakt for Lolland-Falster stift, 1989, s. 12-22.)>Nielsen, Frank V., ”Om Ingemann-året 89 [som fejret i Torkilstrup]”. Lokalhistorisk Arkiv, Nørre Alslev Kommune, Årsskrift, 1990, s. 68-71.Rosiek, Jan, "Ingemanns romantiske eventyr. En læsning i den demanske manér". Passage, nr. 8, 1990, s. 49-69.Rossel, Sven H., "Midnight Songs and Churchyard Ballads: The Other Ingemann. A Study in Danish 'Gothic' Romanticism". I: Vänbok. Festgabe für Otto Gschwantler zum 60. Geburtstag. Wien, 1990. S. 237-64.1989Albertsen, Leif Ludwig, ”Die neuen Tabus des poetischen Realismus. Ingemanns Änderungen am eigenen romantischen Frühwerk”. I: John F. Fetzer, m.fl (red.), In Search of the Poetic Real. Essays in Honor of Clifford Albrecht Berndt on the Occasion of his Sixtieth Birthday. Stuttgart, 1989. S. 1-10. (Stuttgarter Arbeiten zur Germanistik, 220.) Balslev-Clausen, Peter, Salmedigteren B. S. Ingemann. 1989. 89 s.Bækdorf, Elna, ”B. S. Ingemann – 200 år”. Roskilde Stiftsblad, 40, 1989, s. 53-56.Dam, Annelise Mahler, ”B. S. Ingemann”. Orions flamme. Astrologisk tidsskrift, nr. 23, 1989, s. 8-11.Dam, Poul, ”Historieundervisning mellem digtning og sandhed. Refleksioner i forbindelse med Ingemanns 200-årsdag”. Uddannelseshistorie, 23, 1989, s. 14-25.Gjesing, Knud Bjarne, "Solens sanger - om B. S. Ingemann som salmedigter". Ribe Stiftsbog, 1989, s. 8-30.Højskolebladet, 1989. Heri: Jens Rosendal, "Ingemann - folkets salmedigter", s. 307-08; Knud Bjarne Gjesing, "Ingemanns barndomserindringer - i 200-året for B. S. Ingemanns fødsel", s. 309-12; Poul Engberg, "B. S. Ingemann - digteren af det danske hjerte", s. 313-15.Jensen, Vagn Predbjørn, ”B. S. Ingemann – en vejbereder”. Ny Impuls. Antroposofisk inspireret tidsskrift, nr. 32, 1989, s. 6-7.Jensen, Vagn Predbjørn, ”Ingemanns esoteriske viden. Det naturvidenskabelige og det erhvervede klarsyn”. Janus. Bidrag til en fremtidig kultur, 5, 1989, s. 1-8.Johansson, Kurt, ”Ingemann som eventyrdigter”. Dansk Kirketidende, 141, 1989, s. 233-35. (Om ”Huldregaverne”.)Jul i Sorø, 1989. (Heri: Elna Bækdorf, ”Tre julesalmer af Ingemann”, s. 3; Helge Torm, ”Ingemann på museum”, s. 9-11.)Jørgensen, Johs., ”Ingemann – 200 år – 28. maj 1989”. Dansk Kirketidende, 141, 1989, s. 181-83.Kiel, Ulla, ”B. S. Ingemann i 200-året for hans fødsel den 28. maj 1789”. Slægtsgården. Tidsskrift for Dansk Slægtsgaardsforskning, nr. 279, 1989, s. 13-14.Nielsen, Frank V. (red.), Mindeskrift 200-året for B. S. Ingemanns fødsel. 1989. 62 s. (Omslagstitel: Hjerteskjalden. Bernhard Severin Ingemann, født 28. maj i Torkilstrup.) (Indhold: Leif Petersen, ”Barndommen”, s. 8-14; Christian Lisse, ”Landsbyen og sognet”, s. 16-24; Jørgen Huss, ”Kirken og præstegården”, s. 26-34; Poul Martin Hansen, ”Ingemanns sange og salmer”, s. 36-49; Hans Mølsted Jørgensen, ”De historiske romaner”, s. 51-55; Kurt Johansson, ”Nytidsromanen ’Landsbybørnene’”, s. 57-62.)Soraner-Bladet, 74, 1989: N. P. Willingshøi, ”Ingemann og tropperne i 1848”, s. 58-59; red., ”B. S. Ingemann og Sorø”, s. 71-72; Torben Glahn, ”Nogle Ingemanniana […]”, s. 73-74; Arne Gjernum, ”Ingemann som lærer ved Sorø Akademi”, s. 87-90; Johan de Mylius, ”Fromhed, gys og romantik”, s. 112-16.Windfeld, Bent, "Ingemann i salmebogen". Aalborg Stiftsbog, 1989, s. 45-59.1988Møller-Madsen, Børge, ”Ingemann – lysets salmedigter”. Århus Stift, 26, 1988, s. 19-30.Nielsen, Marita Akhøj, "Om kilderne til B. S. Ingemanns 'Valdemar Seier'". DANSKE STUDIER, 1988, s. 85-114.1987Glauser, Jürg, »Italienische Kindheit und nordisches Foyer. Zu Bernhard Severin Ingemanns Erzählung 'Altertavlen i Sorø'«. I: Applikationen. Analysen skandinavischer Erzähltexte. Frankfurt a.M./Bern/New York, 1987 [i.e. 1985]. S. 131-60. (Texte und Untersuchungen zur Germanistik und Skandinavistik, 13.)1986Hossy, Karen Stougård, ”Morgensange til asylerne”. Højskolebladet, 1986, s. 629-34.Möller-Christensen, Ivy York, »Bernhard Severin Ingemann og eventyrgenren«. Nordica, III, 1986, s. 121-50.Nielsen, Marita Akhøj, »Teksthistoriske og ortografiske iagttagelser i B. S. Ingemanns 'Valdemar Seier', 1826-1913«. Danske Studier, 1986, s. 60-71.1984Møller, Erik, ”B. S. Ingemann’s digt om Frederikssund”. Jul i Frederikssund, 1984, s. 27-29.1982Koefoed, H. A., [a:] »Ingemanns bornholmske eventyr 'De underjordiske'«; [b:] »Lidt om navnestoffet i B. S. Ingemann: 'De underjordiske'«. I hans: *Bornholmiana. 1982. S. 54-60 og 154-57. ([a] < Bornholms Tidende 2. og 4.4.1963; [b] < *Festskrift til Kristian Hald. 1974. S. 99-102.)1979Bundgaard, Johannes, »Om B. S. Ingemanns 'salmesange'«. Dansk Kirketidende, CXXXI, 1979, s. 124-30.1978Lindenborg, Ida, »Om digte- og talekunst. Ingemanns prisafhandling [1812]«. Retorik-Studier, II, 1978, s. 30-50.1976Borella-Hansen, ”Ingemann og Frederiksborg”. Folk og Minder fra Nordsjælland, 31, 1976, s. 18-19.Larsen, Finn Stein, »'- og ingen formummet skælm'. En tekstlæsning i B. S. Ingemann: 'Erik Menveds Barndom'«. Kritik, nr. 39, 1976, s. 68-81.Østerby, M., »B. S. Ingemanns slaviske mytologi 'Grundtræk til en Nord-Slavisk og Vendisk Gudelære'«. Danske Studier, 1976, s. 118-26.1975Bækdorf, Elna, »Weyse og Ingemann«. Roskilde Stiftsblad, XXVI, 1975, s. 6-12.1971Thygesen, Erik, »'Litteraturens Rige er en aandelig Fristat'«. I: *Anal. da. kortprosa. I. 1971. S. 109-21. (Om B. S. Ingemanns »Sphinxen«.)1970Rønne, K., »Ingemann: Guds Fred, 1841«. Dansk Kirketidende, CXXII, 1970, s. 269-71.
