Villy SørensenDer er fundet 78 artikler2007SØRENSEN, VILLY Kramer, Nathaniel, Falling Out of Time, Falling Out of Memory. Villy Sørensen, Trauma, and the Fall. Scandinavian Studies, 79, 2007, s. 479-88.2006Støvring, Kasper, Det etiske kunstværk. Villy Sørensens poetik og litterære kritik. 2006. 353 s. (Nye historier om dansk litteratur, 4.)2004[Brøgger, Suzanne, m.fl. (udg.),] Med Villy i midten. 28 vidnesbyrd om Villy Sørensen. 2004. 324 s.[Brøgger, Suzanne, m.fl. (udg.),] Med Villy i midten. 28 vidnesbyrd om Villy Sørensen. 2004. 324 s. (Indhold: xxx)2003Mortensen, Finn Hauberg, Bibliografi over Villy Sørensens forfatterskab 1951-2002. 2003. 123 s.Olesen, Søren Gosvig, Villy Sørensen og filosofien i Danmark, en drøftelse. Fund og Forskning i Det kongelige Biblioteks Samlinger, XLII, 2003, s. 407-21.Rasmussen, Anders Juhl L., Læsningens forvandlinger. Om fortolkningens former i en fortælling af Villy Sørensen. Reception, nr. 52, 2003, s. 7-13.Støvring, Kasper, Modtagelsen af en nyklassiker. Villy Sørensen og den lammende respekt. Spring, nr. 20, 2003, s. 252-67.2002Barlyng, Marianne & Jørgen Bonde Jensen (red.), Både frem og tilbage. Portræt af Villy Sørensens forfatterskab. 2002. 447 s. (Indhold: Erindring og overblik, s. 17-45 [dvs. taler ved VSs bisættelse af Henning Sørensen og Johannes Riis, nekrologer af Ejvind Larsen, Thomas Bredsdorff, John Chr. Jørgensen og Jørgen Bonde Jensen, samt erindringsessay af Klaus Rifbjerg, Vindrosen og mig og Villy (2001)]. Desuden: Lars Handesten, En sær litteraturhistorie. Om Sære historier, s. 48-58; Per Stounbjerg, Om det banale og det fatale i Blot en drengestreg, s. 59-66; Jørgen Bonde Jensen, Den narrative skygge i Blot en drengestreg, s. 67-71; Søren Schou, De fem legender, s. 72-80; Dorrit Willumsen, Duo, s. 81-87; Jørn Erslev Andersen, Kniven i hjertet. Om Ufarlige historier, især Duo, s. 88-106; Lasse Horne Kjældgaard, Handel og vandel. Om Købmanden, s. 107-17; Lilian Munk Rösing, Eksistensens glødende inerti. Om Fjenden, s. 118-25; Anne Birgitte Richard, Køn og skæbne. Om Romeo og Signe i Ufarlige historier og Plejedatteren i Formynderfortællinger, s. 126-35; Finn Hauberg Mortensen, A.E.I.O.U. Et formynderskabs historie, s. 136-49; Erik Svendsen, Om at aflede og vildlede med udtryk. En analyse af Skrigeren, s. 150-58; Jørgen Bonde Jensen, Chefen og Chefen. Villy Sørensen og Aksel Heltoft, s. 159-60; Flemming Harrits, Betænkeligheder. Om En fremtidshistorie, s. 161-69; Marianne Strøm Hansen, Kunst og essayistik hos Villy Sørensen - set gennem Formynderfortællinger, s. 170-81; Sven Holm, Hverdagens poetik. Om Vejrdage, s. 182-87; Jørgen Bonde Jensen, Eventyr med måde. Aladdin - og den vidunderlige lampe, s. 188-90; Suzanne Brøgger & Keld Zeruneith, Ragnarok før og nu. Om Ragnarok. En gudefortælling, s. 191-98; Marianne Strøm Hansen, Når morderen bliver mægler. Om modsætningssammenhængen i Ragnarok, s. 199-209; Jørgen Bonde Jensen, Faderen som myte. Den berømte Odysseus, s. 210-13; id., I tid og evighed. Mytens dobbelte karakter i Apollons oprør. De udødeliges historie, s. 214-19; id., En grundbog. Historien om Ødipus, s. 220-23; id., Villy Sørensens afskedshilsen. Hans 55 bagateller, s. 224-29; id., Fortolkningens moderne mål og med. Om Digtere og dæmoner. Fortolkninger og vurderinger, s. 232-43; Steen Nepper Larsen, At vælge sig selv. Om Villy Sørensens omgang med der Mensch das noch nicht festgestellte Tier i Hverken - eller, s. 244-54; Finn Jacobi, Nietzscheinspiration. Bogen om Nietzsche, s. 255-63; Isak Winkel Holm, Konstruktionen af Kafka. Om Kafkas digtning, s. 264-72; Morten Thing, Hverken både og eller enten eller. Radikalismen i Mellem fortid og fremtid, s. 273-82; Henning Goldbæk, Skuespiller og tilskuer. Om Villy Sørensens Schopenhauerbog i dansk åndsliv, s. 283-94; Kasper Støvring, Det naturlige værdigrundlag. Kultur- og moralkritik i Uden mål - og med. Moralske tanker, s. 295-313; Peter Kemp, Filosofi og politik. Om Seneca. Humanisten ved Neros hof, s. 314-23; Ebbe Kløvedal Reich, Det forsømte oprør. Om Oprør fra midten, s. 324-31; Ole Thyssen, Midt i dybet. Om Villy Sørensens grundlag for samfund og kunst i Demokratiet og kunsten, s. 332-42; Per Øhrgaard, Om Jesus og Kristus i lyset af forfatterskabet i øvrigt, s. 343-59 [1999]; Hans Erik Avlund Frandsen, Balancens filosofi. Om Den frie vilje, s. 360-68; Klaus Rothstein, Lad ikke solen gå ned over din vrede. Om humanismen som erindring, kommentar og polemik i På egne veje, s. 369-76; Peter Fink, Enten og eller. Villy Sørensens forhold til Søren Kierkegaard, s. 377-87; Henrik Stampe Lund, Villy Sørensen som debattør. En humanist i velfærdsstaten, s. 388-402; Jon Helt Haarder, Den store fortvivlede. Om Villy Sørensens dagbøger, s. 404-13. Bibliografi, s. 428-36.)Sørensen, Villy, Talt. Et interview ved Finn Hauberg Mortensen. 2002. 189 s. (Anm.: Jan Bruun Jensen, Standart, XVII:1, 2003, s. 38; Søren Gosvig Olesen, Bogens Verden, 2003, nr. 2, s. 21-24.)2001Frank, Niels, »Omstigning til Paradis. Om Villy Sørensens Digtere og dæmoner og hvorfor modernismen i Danmark ikke var moderne«. Kritik, nr. 152, 2001, s. 18-29.2000Haarder, Jon Helt, "Villy og Sørensen. Skitse til genlæsning af et forfatterskab". Kritik, nr. 143, 2000, s. 1-9. [Villy Sørensen.]Mortensen, Finn Hauberg, Tider og Tekster. Villy Sørensen. Gymnasiepædagogik, nr. 15 [= Forskningsværksted 2000 ved Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet], 2000, s. 61-84.Pedersen, Carl Steen, Midtens vovestykke. Om Villy Sørensens essayistiske forfatterskab. 2000. 180 s.1999Engberg-Pedersen, Troels, "Guden i tiden... Om Øhrgaards Sørensens Jesus". Spring, nr. 15, 1999, s. 130-34.Knudsen, Martin D., "Forsøg over Villy Sørensen: 'En glashistorie'". Synsvinkler, nr. 23, 1999, s. 70-83.Wissing, Lisbeth, »At være engageret ud over sig selv i det fælles«. Gymnasieskolen, 1999, nr. 15, s. 12-14. (Interview.)Øhrgaard, Per, Om Villy Sørensen: Jesus og Kristus i lyset af forfatterskabet i øvrigt. Spring, nr. 14, 1999, s. 82-95.1997Li, Anker & Villy Sørensen, Villy Sørensen. Et filmportræt. Carlsbergfondet. Årsskrift 1997, 1997, s. 132-35.1996Testa, Caterina, »Den smertelige indre proces. Om fire historier af Villy Sørensen«. Nordica, XIII, 1996, s. 149-64.Testa, Caterina, »Villy Sørensen: 'I det fremmede'«. Scandinavica, XXXV, 1996, s. 53-70.1995Brøgger, Suzanne, "Gennem utopi og dommedag mod midten. Tale til Villy Sørensen i anledning af Paul Hammerich-prisen d. 27. nov. 1994". Højskolebladet, 1995, s. 5-8.Brøgger, Suzanne, »Gennem utopi og dommedag mod midten. Tale til Villy Sørensen i anledning af Paul Hammerichprisen d. 27. nov. 1994«. Højskolebladet, 1995, s. 5-8.Testa, Catarina, »La caduta degli dei. Riflessioni sul 'Ragnarok' di Villy Sørensen«. L'Ambra. Rivista di cultura scandinava, III:1, 1995, s. 7-16. 1993Bilde, Per, "Jesus og Kristus". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr. 22, 1993, s. 109-18. [Villy Sørensen.]Krysztofiak, Maria, "Villy Sørensen". I: Kritisches Lexikon zur fremdsprachigen Gegenwartsliteratur. VI. München, 1983ff. 8 s. tekst, 6 s. bibliografi. ["Nachlieferung 32", 1993, til DLB 1967-1986, nr. 492a.]Sørensen, Villy, "Synspunkt på mit forfatterskab". Spring, nr. 4, 1993, s. 7-19.Testa, Caterina, »La strada del ricordo«. L'Ambra (Livorno), I:1, 1993, s. 49-57. [Villy Sørensen.]1992Hostrup-Jessen, Paula, "Villy Sørensen: A Travelogue" / "Translating Villy Sørensen. Literary Translation - a Performing Art". I: *Proceedings ... East Anglia. 1992. S. 132-42 og 143-55.Jensen, Claus & Finn Stefánsson, "Hvilket menneske!" Religion, 1992, nr. 4, s. 28-35. (Om Villy Sørensens "Jesus og Kristus".)Wind, H. C., "Fra Magten til Kraften. Kristologien i Villy Sørensens Jesusbog". Præsteforeningens Blad, LXXXII, 1992, s. 769-75.1991Krysztofiak, Maria, "Krigssyndromet i det moderne verdensbillede i Villy Sørensens novelle 'Koncerten'". Nordica, VIII, 1991, s. 205-12.Krysztofiak, Maria, "Villy Sørensens 'Mordsagen. En Kafka-Idyl' als modernistische Nachwirkung des Romans 'Der Prozess' von Franz Kafka". I: *Modernismen i skandinavisk litteratur. 1991. S. 221-26.Rossel, Sven H., "Villy Sørensen. Mythologist, Philosopher, Writer". World Literature Today, LXV, 1991, s. 41-45.Westberg, Niels, "Mere reportage". Dansk Noter, 1991, nr. 1, s. 37-39. (Om Villy Sørensens "Mordsagen".)1990Thomsen, Bjarne Thorup, "Fra 'Ragnarok' til 'Apollons oprør'. Villy Sørensens forfatterskab i firserne". Dansk Udsyn, LXX, 1990, s. 221-30. (Også i: *Proceedings ... Edinburgh. 1989. S. 261-70.)1989Tøjner, Poul Erik, "Af ham selv. Randnoter". Kritik, nr. 87, 1989, s. 105-12. (Om Villy Sørensens "Tilløb. Dagbog 1949-53", 1988.)1988Jensen, Jørgen Bonde, "At vågne op er som at ramme ved siden af sig selv". FREDAG, nr. 20, 1988, s. 64-69. (Om "Tilløb. Dagbog 1949-53".) (Også anm. af Erik Skyum-Nielsen, BOGENS VERDEN, 1989, s. 126-27.)Sørensen, Villy, "Demokratisk digtning?" I: *KILDEN OG FLAMMEN. 1988. S. 106-17.Sørensen, Villy, Tutelary Tales. Overs. af Paula Hostrup-Jessen. Lincoln/London, 1988. vi, 244 s. (Efterskrift af Sven H. Rossel s. 233-43.)1987Jensen, Carsten, Jørgen Flindt Pedersen & May Schack, "Virkeligheden er ikke litterær. Interview med Villy Sørensen". Fredag, nr. 10, 1987, s. 4-12.1985Øhrgaard, Per, »Villy Sørensen - eine Porträtskizze«. Ausblick, XXXV, 1985, s. 11-15.1984Lundgreen-Nielsen, Flemming, [Om Villy Sørensens »Ragnarok. En gudefortælling«, 1982.] Danske Studier, 1984, s. 167-70.1983»Om 'Ragnarok'«. I: *Karneval 83. 1983. S. 118-32. (Villy Sørensen, »Min vej til 'Ragnarok'«, s. 118-21; Erik H. Madsen, »'- så ville de jo have levet endnu'. Om Villy Sørensens 'Ragnarok. En gudefortælling'«, s. 121-32.)1982Løgstrup, K. E., »Villy Sørensens modæventyr«. I hans: *System og symbol. 1982. S. 235-42.Øhrgaard, Per, »Villy Sørensen«. I: *Da. digtere. IV. 1982. S. 43-64.1981Jensen, Johan Fjord, »Det tredje standpunkt og korporativismen«. I hans: *Efter guldalderkonstruktionens sammenbrud. III. 1981. S. 55-197. (Heri om Villy Sørensen s. 82-161 og 180-86.)Sørensen, Villy, »Historien om en historie«. I: *En bog om inspirationen. 1981. S. 81-93. (Om »I det fremmede«.)1980Grane, Leif, »Den intellektuelles dilemma. I anledning af Villy Sørensens Erasmusudgave«. Kritik, nr. 51, 1980, s. 109-23.Jensen, Jørgen Bonde, »Fortilfælde og forskel. Om forholdet mellem fortid og nutid i Villy Sørensens bog om Seneca, humanisten ved Neros hof«. I hans: *Mellemting 1980. S. 189-209. ( < Kritik, nr. 45, 1978, s. 92-112.)>1979Rønning, Helge, »'En utopi er først og fremst et bilde av eller et motbilde til sin samtid'«. Samtiden, LXXXVIII:5, 1979, s. 6-15. (Interview med Villy Sørensen.)Schou, Søren, Villy Sørensens aktualitet. Kultur & Klasse, nr. 34, 1979, s.104-12. (Replik af Jørgen Bonde Jensen s. 113-16.)Sørensen, Villy, Den gyldne middelvej og andre debatindlæg fra 70erne. 1979. 191 s.1978Jensen, Jørgen Bonde, Litterær arkæologi. Studier i Villy Sørensens »Formynderfortællinger«. 1978. 300 s. (Cf. forf.'s »Litterær arkæologi«, Artes, IV:5, 1978, s. 42-52 [et uddrag fra bogen].) (Anm.: Søren Schou, Kultur & Klasse, nr. 34, 1979, s. 104-12, med svar af JBJ s. 113-16; Sven Willner, Nya Argus, LXXI, 1978, s. 149-51.)1977Alenius, Marianne, »Sørensens Seneca-Seneca eller Sørensen?« Museum Tusculanum, nr. 30-31, 1977, s. 81-106. [Villy Sørensen.]1974Johansen, Svend, »Et enkelt mål, et enkelt middel«. Kritik, nr. 29, 1974, s. 137-41. (Om Villy Sørensens »Uden mål - og med«.)Willner, Sven, [Tale ved overrækkelsen af Nordisk Råds litteraturpris til Villy Sørensen 17.2.1974.] Nordiska rådet. 22.a sessionen, 1:a samlingen, 1974. Stockholm, 1974. S. 1418-22. (Takketale af VS s. 1423-25.)1973Bukdahl, Jørgen K., »Antropologisk samfundskritik. Villy Sørensen om 'menneskets bestemmelse'«. Kredsen, XLI, 1973, s. 69-79.Sørensen, Villy, Digtere og dæmoner. Fortolkninger og vurderinger. 2. udg. 1973. 239 s. (Indhold bl.a.: »Digter og filosof«, s. 10-36 [om H. C. Andersen og Søren Kierkegaard]; »Erindringens digter: Harald Kidde«, s. 46-96; »Folkeviser og forlovelser«, s. 157-203.) (1. udg., 1959.)1972Elbirk, Inger, »'Det ukendte træ'«. Dansk Udsyn, LII, 1972, s. 42-52. [Villy Sørensen.]Gabrieli, Iselin Maria, »La tigre in cucina - il 'modernismo' danese di Villy Soerensen«. La Cultura (Rom), X, 1972, s. 448-62. [Villy Sørensen.]Jensen, Jørgen Bonde, »Glem ikke at det aldrig kan være en fordel at være blind«. I: *Anal. da. kortprosa. II. 1972. S. 165-84. (Om Villy Sørensens »En glashistorie«.)Sønderriis, Ebbe, Villy Sørensen. En ideologikritisk analyse. 1972. 144 s. (Guldmedaljeafhandling; bedømmelse ved Peter Brask og Svend Johansen i Festskrift udgivet af Københavns Universitet i anledning af Universitetets årsfest november 1972, s. 202-07.)Sørensen, Villy, Przedziwne historie. Overs. af Franciszek Jaszunski. Poznan, 1972. 189 s. (Forord af Stefan H. Kaszynski s. 5-9.)1971Franzén, Lars-Olof, »Modernismens eventyrfortæller«. I hans: *Punktnedslag. 1971. S. 111-20, 190-91. [Villy Sørensen.]Jessen, Heinrich, »Villy Sørensen. Versuch einer Charakterisierung«. Ausblick, XXII, 1971, s. 21-26.Petersen, Ulrich Horst, »Om (nogle af) Villy Sørensens historier«. I hans: Frihed og Tabu. Essays. 1971. S. 108-66. (Om bogen: Hugo Hørlych Karlsen, i hans: *Udbrud. 1977. S. 72-81. [Dateret 1971.])Vergote, H.-B., »Un lecteur danois de Kierkegaard: Villy Sørensen«. Les Études Philosophiques, 1971, s. 461-64.1969Bukdahl, Else Marie, »Realitet og utopi. Temaer i Villy Sørensens forfatterskab«. Højskolebladet, 1969, s. 357-59 og 361-62. (Især om »Mellem fortid og fremtid«.)Johansen, Svend, »Adskilligt om Villy Sørensen«. I hans: *Millionbevidsthed. 1969. S. 135-46. (Om »Nietzsche« og »Formynderfortællinger«.)Lundkvist, Artur, »Motsatsernas diktare: Villy Sørensen«. I hans: *Utflykter. 1969. S. 42-52.Sørensen, Villy, Mellem fortid og fremtid. Kronikker og kommentarer. 1969. 324 s. (Heri s. 98-109 to artikler om Søren Kierkegaard.)Sørensen, Villy, Tiger in the Kitchen and Other Strange Stories. Overs. af Maureen Neiiendam. Freeport, 1969. xii, 204 s. (Forord af Angus Wilson s. vii-xi.) (Fotografisk optryk af 1. opl., 1957.)1968Gregersen, Arne, »Villy Sørensen: 'Fjenden'«. Selvsyn, IX:2, 1968, s. 55-58.Krarup, Søren, »Filosoffen«. I hans: Demokratisme. En kritik. 1968. S. 67-101. [Villy Sørensen.]Svensen, Åsfrid, »Villy Sørensens 'Duo'«. I: Norsk litterær årbok, 1968, s. 167-75.1967Behrendt, Poul, »Det ukendte træ. Villy Sørensen som fortæller«. Kritik, nr. 3, 1967, s. 3-23.Bjørnvig, Thorkild, »Villy Sørensen. Tildelt Akademiets store pris 1962«. I: *Det danske Akademi 1960-1967. 1967. S. 37-49. (»Villy Sørensens tak«, s. 50-53.) ( > hans: *Virkeligheden er til. 1973. S. 89-98.) (Oprindelig i: Politiken 29.11.1962.)
|