Amalie SkramDer er fundet 73 artikler2009Amalie Skram Selskapet. Årbok 2008/2009, 14. årgang. Bergen, 2009. (Indhold bl.a.: Marit Hannaas Larsen, ”Alle norske forfatteres gudmor. Intervju med Linn Ullmann [Amalie Skram-prisvinnaren 2007]”, s. 11-17; Marit Hannaas Larsen, ”Ønsker å formidle et engasjement. Intervju med Cecilie Enger [Amalie Skram-prisvinnaren 2008]”, s. 19-24; Line Lisbeth Fjæreide, ”’Jeg sitter her som en an’en fange jeg, og har ikke en katt engang til å adsprede mig med’. Om kvinneleg vennskap i ’Lucie’ (1888)”, s. 29-59; Kari Gaarder Losnedahl, ”’Nina’ – skuespill i tre akter av Amalie Skram”, s. 61-82; Willy Dahl, ”Amalie og konjunkturene”, s. 83-86; Jakob E. Ågotnes, ”Krise og brudd i vennskapet mellom Amalie Skram og Bjørnstjerne Bjørnson”, s. 87-100.) 2007Amalie Skram Selskapet. Årbok 2007, 13. årgang. Bergen, 2007. (Indhold bl.a.: Marit Hannaas Larsen, ”Eit forløysande møte. Intervju med Torunn Ystaas [Amalie Skram-prisvinnaren 2006]”, s. 9-16; Anne Wichstrøm, ”Portretter av Amalie Skram”, s. 21-60; Elisabeth Aasen, ”Amalie Alvers Bergen – en revy med raske sceneskift”, s. 61-76; ”Litteratur om Amalie Skram”, s. 81-86.)2006Garton, Janet, “Amalie Skram. A Norwegian Naturalist”. I: Inger M. Olsen & Sven Hakon Rossel (red.), Female Voices of the North II. An Anthology. Wien, 2006. S. 111-28. (Wiener Texte zur Skandinavistik, 3.)Hamm, Christine, “’Sjælemalerier’. Amalie Skram leser [Christian Krohgs] ’Albertine’”. Edda, 2006, s. 254-68.2005Amalie Skram Selskapet. Årbok 2004-2005, 11. årgang. Bergen, 2005. 144 s. (Indhold bl.a.: Marit Hannaas Larsen, ”Frihet er like vanskelig i dag som i Amalies tid. Intervju med prisvinner [Amalie Skramprisen 2003] Merete Morken Andersen”, s. 11-15; id., ”Amalie har vært mitt sannhetsvitne. Intervju med prisvinner [Amalie Skramprisen 2004] Toril Brekke”, s. 17-21; Katherine Hanson & Judith Messick, ”Livet uten Erik. Amalie Skrams sosiale og profesjonelle virksomhet”, s. 27-44; id., ”Pasienten og legen. Amalie Skram og dr. Carl Adolph Feilberg”, s. 45-63; Hilde Bondevik, ”Hvem er redd for Amalie Skram? Iscenesettelse av hysteri og protest i Amalie Skrams sinnssykehusromaner”, s. 65-81; Sissel Furuseth, ”Amalie Skrams litteraturkritikk – en kjettersk retorik”, 83-99: Åsfrid Hegdal, ”’Bobler’. Eller hvor blev der af Napoleon?” s. 101-15; Kari Gaarder Losnedahl, ”Magdalene Thoresen og Det norske Theater i Bergen”, s. 117-32; ”Litteratur om Amalie Skram”, s. 137-41.)Bonsaksen, Gunnar, ”Da Amalie Skram var psykiatrisk pasient”. Bokvennen (Oslo), XVII:4, 2005, s. 40-44.Engelstad, Irene, ”Skam, seksualitet og selvfølelse. En sammenlikning av Amalie Skram og Vigdis Hjorth”. Nytt norsk tidsskrift, XXII, 2005, s. 154-63.Fintland, Ine Westlye, “Det umogelige prosjektet. Å forstå det andre kjønnet. Eit ordskifte i eit brevbyte. Arne Garborg og Amalie Skram 1885-1890”. Norsk Litterær Årbok, 2005, s. 87-107.Garton, Janet, ”Amalie Skram’s Many Masks. Fragments of an Epistolary Autobiography”. Scandinavica, XLIV, 2005, s. 5-28.Hamm, Christine, ”Naturalism och melodrama. Amalie Skrams ’Constance Ring’ som opera”. I: Yvonne Leffler (red.), Det moderna genombrottets prosa. Sju analyser. Lund, 2005. S. 81-99.2004Køltzow, Liv, ”Amalie Skrams håndskrevne manuskripter” [1975] / ”Romanforfatteren som biograf” [1995]. I hendes: Essays 1975-2004. Oslo, 2004. S. 10-14 og 62-87.Langås, Unni, ”Marmorkvinnen. Den forstenede kroppen i Skrams ’Fru Inés’” / ”Kampen om kroppen. Hysteri og opprør i Skrams ’Professor Hieronimus’”. I hendes: Kroppens betydning i norsk litteratur, 1800-1900. Oslo, 2004. S. 188-213 og 214-38. (LNUs skriftserie, 158.)Retterstøl, Nils, ”Amalie Skram, 1846-1905. Opprør og depresjoner”. I hans: Store tanker, urolige sinn. 21 psykiatriske portretter. Oslo, 2004. S. 424-47.2003Amalie Skram Selskapet. Årbok 2003. 10. årgang. Bergen, 2003. 88 s. (Indhold bl.a.: Marit Hannaas Larsen, ”Amalie Skram selskapet og Lunden åpnet for Amalie”, s. 9-14 [interview med Hanne Ørstavik]; Janet Garton, ”Amalie og Erik Skrams brevveksling. En redaktørs funderinger”, s. 15-22; Katherine Hanson & Judith Messick, ”Kjærlighetens arv. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram”, s. 23-35; Christine Hamm, ”Kannibalistisk begjær etter viten. Amalie Skrams ’Forraadt’ som melodrama”, s. 37-59; Irene Hagen, ”Gjenutgivelser av moderne klassikere – et kompromiss mellom nå og da eller etablering av den opprinnelige tekst? Et utgivelsesfilologisk utredning med utgangspunkt i Willy Dahls utgave av Amalie Skrams ’Hellemyrsfolket’ fra 2002”, s. 61-75.)Langås, Unni, “The Struggle for the Body. Hysteria and Rebellion in Amalie Skram’s Novel ‘Professor Hieronimus’”. Scandinavian Studies, LXXV, 2003, s. 55-88.“Christine Hamm, Medlidenhet og melodrama. Amalie Skrams litteraturkritikk og ekteskapsromaner. Doktordisputas, Universitetet i Bergen 28. juni 2002”. Edda, 2003, s. 115-61. (Oppositionsindlæg af Irene Iversen s. 115-31 og Anniken Greve s. 132-45; svar af CH s. 146-61.)2002Amalie Skram Selskapet. Årbok 2002, 9. årgang. Bergen, 2002. 102 s. (Indhold bl.a.: Marit Hannaas Larsen, ”På reiser kan alt skje”, s. 916 [intervju med Britt Karin Larsen, vinner av Amalie Skram-prisen 2001]; Hanne Skogvoll, ”Gjennom lidelse og lyst. Amalie Skrams siste verk ’Mennesker’”, s. 19-32; Anne-Kristin Strøm, ”Mannen med nissen, eller Askeladden? Sivert Jensens prosjekter i ’To Venner’”, s. 33-55; Hanne Lillebo, ”’De råde dråber’. Et drama om et drama – med Sigbjørn Obstfelder, Johanne Dybwad, Hans Schrøder, Erik Skram m.fl. i rollene som seg selv”, s. 57-71; Åsfrid Hegdal, ”’Gyse¬lig¬hedernes Krydderi og den tidsmæssige Aand’. Om mottakelsen av Amalie Skrams ’Sjur Gabriel’ og ’Avkom’”, s. 73-92.)Bøe, Yngvild, Amalie Skram - et forfatterskap. Oslo, 2002. 59 s. *Bøe, Yngvild, “Drift og død i Amalie Skrams novelle ‘Det røde gardin’”. I: Per Arne Michelsen & Marianne Røskeland (red.), Forklaringer. Litterære tekster lest på nytt. Bergen, 2002. S. 115-29. Bøe, Yngvild, “Drift og død i Analie Skrams novelle ‘Det røde gardin’”. I: Per Arne Michelsen & Maria Røskeland (red.), Forklaringer. Litterære tekster læst på nytt. Bergen, 2002. S. 115-29. *Ziukaite, Laura, “I ordenes og bildenes vold. A Reading of Amalie Skram’s ‘Forraadt’”. Edda, 2002, s. 318-23.2001Amalie Skram Selskapet. Årbok 2001, 8. årgang. Bergen, 2001. 90 s. (Indhold bl.a.: Marit Hannaas Larsen, ”Prispoeten Eldrid Lunden”, s. 9-14; Eldrid Lunden, ”Tale i høve tildelinga av Amalie Skram-prisen, år 2000”, s. 15-18; Anders Haaland, ”Sjur Gabriel som fiskarbonde”, s. 19-31; Janet Garton, ”’Vi har oplevet det meste Livet kan byde’. Noen bemerkninger omkring Amalie Skrams brevveksling med Erik Skram”, s. 33-47; Ingri Lønnebotn, ”Alltid på hugget, Amalie”, s. 51-57; Lisbet E. Ystanes, ”Amalie Skram – for barn? Oppvekst på dobbeltmoralens vilkår”, s. 59-72; Marit Aamodt, ”Fra ’brudesjokk’ til ’henrykkelsens mysterium’ – kvinner på randen av heilskap og meining i ekteskapsromanane til Amalie Skram”, s. 73-82.)Hegdal, Åsfrid, “Fra Majkaland til det Asovske hav. Tekstkompetanse og formidlingsposisjoner i Amalie Skrams ‘Børnefortellinger’”. Årboka. Litteratur for barn og unge, 2001, s. 72-85.Klok, Janke, »Amalie Skrams fire byromaner: et naturalistisk romaneksperiment«. Tijdschrift voor Skandinavistiek, XXII, 2001, s. 169-88.2000Amalie Skram. Et forfatterhefte. Oslo, 2000. 35 s. (Udg. af Biblioteksentralen.) (Irene Engelstad, “Amalie Skram”, s. 3-5.)Årbok. Amalie Skram Selskapet, VII, 2000. (Indhold bl.a.: Willy Dahl, “Bryggen i norsk litteratur”, s. 19-27; Olav Halvorsen & Yngvild Bøe, “Onkel Ole, tante Marthe og tante Ingeborg - hvor bodde de i Bergen?”, s. 35-42; Yngvild Bøe, “Verdier og virkelighetsoppfatning i Amalie Skrams ‘Hellemyrsfolket’”, s. 43-58; Kari Gaarder Losnedal, “I morgen er jeg ikke her”, s. 59-69; Christine Hamm, “Sannhet og sinnssykdom. En lesning av Amalie Skrams romaner ‘Professor Hieronimus’ og ‘Paa St. Jørgen’”, s. 71-88; Sivert Ødegaard, “Å jakte på sitt eget speilbillede. En psykoanalytisk lesning av Amalie Skrams siste roman ‘Julehelg’”, s. 89-116.)1999Auring, Steffen, "'Vælg, sagde Stemmen'. Om det realistiske og det mytiske i Amalie Skrams 'Glæde'". Dansk Noter, 1999, nr. 3, s. 37-40.1998Garton, Janet, »Language and Gender in the Correspondence of Amalie and Erik Skram«. I: *Ästhetik der skandinavischen Moderne. 1998. S. 105-18.Johansen, Jørgen Dines, »Krænkelser - en psykoanalytisk læsning af 'Constance Ring'«. I: *Alt skal med. 1998. S. 28-50. [Amalie Skram.]Krarup, Finn Frederik, »Intimsfærens katastrofer. Amalie Skram: 'Sommer'«. I: *Læsninger i dansk litteratur 1820-1900. 1998. S. 299-312, 361-62.Ødegaard, Sivert, »'Min Længsel går mod andre Kloder'. Tvetydig seksualitet i Amalie Skrams liv og diktning«. Norsk litterær årbok, 1998, s. 72-96.1997Aasen, Elisabeth, Om ‘Sjur Gabriel’ av Amalie Skram. Oslo, 1997. 95 s. (Veier til verket.)Edberg-Caldwell, Gun, “The Voyage Out. Amalie Skram’s ‘Professor Hieronimus’ and Charlotte Perkins Gilman’s ‘The Yellow Wall-Paper’”. Nora, V, 1997, s. 95-104.Hamm, Christine, “‘Der gives en anden Sort Kjærlighed’ - en filosofisk undersøkelse? Om Amalie Skrams ‘Forrådt’”. Replikk. Tidsskrift for human- og samfunnsvitenskap, III, 1997, nr. 4, s. 66-74. *Krarup, Finn Frederik, »Stil, krop og psyke. Tendenser i Amalie Skrams forfatterskab«. Synsvinkler, nr. 17, 1997, s. 51-66.Køltzow, Liv, »Romanforfatteren som biograf«. Tijdschrift voor Skandinavistiek, XVIII:1, 1997, s. 47-61. (Omkring forf.'s Amalie Skram-bog, 1992.)1996Engelstad, Irene, Liv Køltzow & Gunnar Staalesen, Amalie Skrams verden. Oslo, 1996. 255 s.Ødegaard, Sivert, »Livsbehov og destruksjon som litterære tema. Et bidrag til forståelse av Amalie Skrams roman 'Forraadt'«. Edda, LXXXXVI, 1996, s. 151-61.1995Ødeland, Sivert, »Amalie Skram - naturalist eller romantiker? En punktanalyse av hennes debutroman 'Constance Ring'«. Edda, LXXXXV, 1995, s. 55-67.1994Gundersen, Trygve Riiser, »Forfatterbiografien. En lesning av kapittel 7 i Liv Køltzows 'Den unge Amalie Skram - et portrett fra det 19. århundre'«. Norsklæraren, 1994, nr. 1, s. 9-14.Merkl, Hilda, »'De voldsomme kampens år'. Tendenzen zeitgenössischer Literatur in Amalie Skrams Literaturkritik 1877-1898«. Skandinavisztikai Füzetek, VI, 1994, s. 83-96.1993Fjørtoft, Kari, "Kvinneproblem under debatt. Bjørnsons 'En hanske' (1883) og Amalie Skrams 'Constance Ring' (1885) som eksempel". Norsk litterær årbok, 1993, s. 164-77.Halse, Marte Engdal, "'En saa kjønslig Bog kjender vi hidtil ikke i vor Literatur'. Om resepsjonen av Amalie Skrams roman 'Constance Ring'". Edda, LXXXXIII, 1993, s. 315-35.Vilén, Florence, "I landsflykt från Danmark - två historiska romaner". Signum, XIX, 1993, s. 56-59. (Om Henrik Stangerups "Broder Jacob" og Helle Stangerups "Christine".)1992Køltzow, Liv, Den unge Amalie Skram. Et portrett fra det nittende århundre. Oslo, 1992. 408 s.Levy, Jette Lundbo, "Halvfemsergensyn med Amalie Skram". Edda, LXXXXII, 1992, s. 229-37.Luxemburg, Jan van, "Servants, Genre and Rhetoric. Some Aspects of Amalie Skram's 'Constance Ring'". Edda, LXXXXII, 1992, s. 336-48. (Dele af AS-kapitlet i forf.’s Rhetoric and Pleasure, 1992.) Luxemburg, Jan van, Rhetoric and Pleasure. Readings in Realist Literature. Frankfurt a.M. [m.fl. steder], 1992. S. 175-201. (Om Amalie Skrams "Constance Ring".) (Anm.: Henk van der Liet, Scandinavica, XXXII, 1993, s. 101-03.)1988Ofteland, Greta Storm, "Barnefortellinger eller ikke? Noen synspunkter på Amalie Skrams 'Børnefortellinger', med hovedvekt på fortellingen 'Første aften, annen aften, tredje aften'". Norskrift, nr. 58, 1988, s. 35-55. (*)1987Axel, Erik, "Amalies skrammer". UDKAST, XV, 1987, s. 187-222. [Amalie Skram.]1986Kjetsaa, Geir, »Amalie Skrams mottagelse av Tolstoj og Dostojevskij«. Edda, LXXXVI, 1986, s. 335-41.Messick, Judith, »Constance Ring and the Tradition of the Female Quixote«. I: *Scandinavian Literature in a Transcultural Context. 1986. S. 52-55. [Amalie Skram.]Skram, Amalie, Agnete. Udg. af Annette Hauer-Jensen. 1986. 80 s. (Indledning s. 5-9, arbejdsforslag m.v. s. 63-80.) (Teksten findes også s. 25-52 i program vedr. Aveny Teatrets opførelse 1983; smst. præsentationsartikler af Jette Lundbo Levy og Henrik Lundgren.)1985Gradenwitz, Mogens, Knud Pontoppidan og patienterne. Etatsraaden, Sypigen, Amalie Skram, Grevinden. 1985. 158 s. (Dokumentsamling; om AS s. 52-79.) (Anm.: Knud Michelsen, Bogens Verden, 1986, s. 27-32.)1984Engelstad, Irene, Sammenbrudd og giennombrudd. Amalie Skrams romaner om ekteskap og sinnssykdom. Oslo, 1984. 241 s. (Disputats; oppositionsindlæg af Pil Dahlerup, Jorunn Hareide og Vigdis Ystad, samt svar af IE, Edda, LXXXVII, 1987, s. 99-108, 109-20, 121-25 og 127-39.) (Anm.: Lise Busk-Jensen, Kultur & Klasse, nr. 52, 1986, s. 68-74; Janet Garton, Scandinavica, 1986, s. 238-40; Asbjørn Aarseth, Nytt norsk tidsskrift, III:1, 1986, s. 99-102.)Rønning, Anne Birgitte, »'Kvinnelig vanvidd og mannlig rasjonalitet'. En analyse av Amalie Skram: 'Professor Hieronimus' og 'På St. Jørgen'«. Edda, LXXXIV, 1984, s. 275-88.Skram, Amalie, Forraadt. Udg. af Gunver Kelstrup. 1984. 194 s. (Efterskrift s. 181-90, litteraturliste s. 191-92, noter s. 193-94.)Skram, Amalie, Lucie. Udg. af Eira Storstein. 1984. 206 s. (Efterskrift s. 184-205.) (Teksten optrykt efter 2. udg., 1907.)1982Halse, Marthe, »En psykoanalytisk tilnærming til 'Constance Ring'«. Motskrift, 1982, nr. 1, s. 61-101.»Og nu vil jeg tale ut« - »Men nu vil jeg også tale ut«. Brevvekslingen mellom Bjørnstjerne Bjørnson og Amalie Skram 1878-1904. Red. af Øyvind Anker og Edvard Beyer. Oslo, 1982. xvi, 236 s. (Indledning af EB s. xi-xvi, kommentarer m.v. s. 215-27.)1981Amalie Skram om seg selv. Udg. af Irene Engelstad, Oslo, 1981. 211 s. (Anm.: Janet E. Rasmussen, Scandinavian Studies, LVI, 1984, s. 184-85.)Engelstad, Irene & Janneken Øverland, Frihet til å skrive. Artikler om kvinnelitteratur fra Amalie Skram til Cecilie Løveid. Oslo, 1981. 266 s. (Heri bl.a. fire artikler af IE om AS: »En radikal kritikk av det borgerlige ekteskapet«, s. 15-23 [om »Constance Ring«]; »Sannhetskrav og kjærlighetsdrøm«, s. 24-38 [om »Agnete«]; »Dødsangst og kjærlighetslengsel«, s. 39-51 [om »Glæde«]; »'Det er da vel bedre å le enn å gråte'«, s. 52-67 [om »Mennesker«].) (Anm.: Aage Jørgensen, Annali dell'Istituto Universitario Orientale, Napoli, Studi Nederlandesi/Studi Nordici, XXIV, 1981, s. 188-92.)Rasmussen, Janet E., »Amalie Skram as Literary Critic«. Edda, LXXXI, 1981, s. 1-11.1980Alnæs, Karsten, »Amalie Skram - sjøfruen som stakk ut kursen«. I: Forfatternes litteraturhistorie. I. Oslo, 1980. S. 167-81.Busk-Jensen, Lise, »Psykiske strukturer i Amalie Skrams romaner«. Kultur & Klasse, nr. 39, 1980, s. 15-44.Christensen, Kari, »'Drømmen om det vidunderlige'«. Arena (Trondheim), III:4, 1980, s. 40-44. (Om Amalie Skrams »Agnete« sammenlignet med Henrik Ibsens »Et dukkehjem«.)Hansen, Lynne Lykke & Hanne Rask, »Amalie Skram: 'Constance Ring', 1885«. Litteratur & Samfund, nr. 31, 1980, s. 59-78.Sanborn, Torunn Ystaas, »Hundre års avstand mellom kjærleik og kjønn. Frå Amalie Skram til Herdis Møllehave«. Vinduet, XXXIV:1, 1980, s. 19-23.1979Bache-Wiig, Harald, »Pælen i kjødet. Amalie Skrams 'Forrådt'«. Norskrift, nr. 23, 1979, s. 1-22.1978Engelstad, Irene, Amalie Skram. Kjærlighet og kvinneundertrykking. Oslo, 1978. 64 s. (Anm.: Åse Hiorth Lervik, Edda, LXXIX, 1979, s. 309-10.)Skram, Amalie, Professor Hieronimus. Overs. af Maj Frisch. Stockholm, 1978. 185 s. (Efterskrift af Jette Lundbo Levy s. 177-85.)Skram, Amalie, På S:t Jörgen. Overs. af Maj Frisch. Stockholm, 1978. 160 s. (Efterskrift af Astri Johnsen Viestad s. 153-60.)1975Dahlerup, Pil, »Amalie Skram«. I: *Kønsroller i litteraturen. 1975. S. 49-58.